Jeg har elsket at fotografere siden 2009, det er jo relativt kort tid, men jeg er et meget passioneret menneske, og når jeg sætter mig noget for, så skal det nok blive til noget!

I starten fotograferede jeg mest gravide, bryllupper, hunde, familier og børn. Målet var at tage unikke og smukke billeder, som gav modtageren en glædeståre i øjenkrogen.

Det er fantastisk at få lov at være tæt på mennesker og dyr, og få mulighed for at forevige deres sjæl i øjnene, i blikket i den nærhed der opstår.

Jeg elsker at blive udfordret, og det har tidligere været rigtig svært for mig at tage flotte billeder af nyfødte, hvilket blev en udfordring jeg gav mig selv. Så jeg har deltaget i nogle webinarer og så trænet, og øvet og trænet og øvet. Mere om denne process i næste blog.

Midt i al den træning og øvelse, fandt jeg ud af, at jeg kunne lide det, DET her er min nye fotopassion, de øjeblikke når alt går op i en højere enhed er det vildeste rush i kroppen nogensinde!

At gøre forældre så stolte og glade, det er simpelthen fantastisk. At sætte sig et visuelt mål for et billede og så kunne gennemføre det, helt vidunderligt.

Jeg er og bliver en nyfødtfotograf, og jeg elsker det! Jeg elsker også den udfordring og al den læring som følger med.

Blog image